Opskriften er fra 1962 og når der står minutkød fra dåse, må der være tale om det førhen så populære Jaka Bov, som mange nok vil have et vanskeligt forhold til. Jaka Bov var uhyre populært i 60 erne, hvorimod produktet mestendels, i vore dage, har overlevet sin popularitet.
Jaka Bov kan sagtens erstattes med nogle skiver kogt skinke, skåret i smalle strimler.
PAPRIKA-RISOTTO
5 dl vand
1 tsk. salt
3 dl, lange, slanke ris
1 peberfrugt
4 - 5 tomater
30 g margarine
3 dl vand
1 tsk. salt
1 spsk. Kinesisk soyasauce
1 dåse minutkød eller skiver af kogt skinke
Risene koges som løskogte ris. Frøene fjernes fra peberfrugten, der skæres i tynde strimler, først på den ene led, så på den anden, så der opstår terner. Tomaterne skæres i skiver. Begge dele kommes i en gryde til den smeltede margarine o g dampes heri 5 minutter uden at brune. Dernæst tilsættes vand og alt småsnurrer i yderligere 5 minutter. Salt og kinesisk soyasauce kommes i gryden.
Minutkødet skæres i smalle strimler, lægges i et dørslag og varmes over dampen fra tomatgryden.
Risen røres op med et par gafler, saften fra tomatgryden hældes over risene og blandes let hermed.
Risene smages til og hældes på et varmt fad, minutkødet bredes over risene og langs midten af minutkødsstrimlerne hældes peber - tomatmassen som en stribe.
Server paprika - risotto med en skål grøn salat i olie - eddikemarinade, smagt godt til.
VELBEKOMME
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.