onsdag

SPAGHETTI-FAD

Spaghetti-fad, en meget dejlig ret fra 60'erne, der bestemt har sin berettigelse på middagsbordet i dag.
Den kogte spaghetti, blandes med smørdampede haricots verts (grønne bønner) og lægges i et fad. Det ristede kalvekød lægges henover og der pyntes med tomater.

Der er anvendt haricots verts fra dåse. I dag vil vi jo nok bruge friske eller frosne bønner, men dåse bønner er jo nemt.

Ud over at være velsmagende er retten dekorativ. Undlad ikke hvidløg, hvis familien syntes om det. Det løfter smagen betragteligt.




Opskrift : Birte Olufsen

SPAGHETTI-FAD

250 - 300 g mør kalvefilet
1 dåse haricots verts
4 tomater
hvidløg
1 pakke spaghetti
paprika
revet ost
margarine
salt
peber

Spaghettien knækkes i stykker på størrelse med en finger, koges i letsaltet vand, hældes på sigte, skylles og rystes fri for vand igen. Så skærer vi kødet i lange tynde strimler, der krydres med salt, peber og paprika og risten i smør på panden.
Haricots verts dampes i smør, spaghettien blandes i og vendes i smørret, hvorefter det hældes på et fad. Kødet lægges henover og retten pyntes med ristede tomater.

Server spaghetti-fad med en skål revet ost til.

VELBEKOMME



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.