Ud over at se spændende ud, er konfetti-ris meget velsmagende.
Risene koges som almindelige løse ris og iblandes ingredienserne efterfølgende.
Portionen rækker til 6-8 personer.
Opskrift : Rigmor Bagger 1965
KONFETTI-RIS
4 dl ris
6 dl kogende vand
1 spsk. smør
150 g champignons
1 pakke dybfrosne grønærter
2 spsk. hakket, syltet rød peber
1/4 tsk. safran
salt
Risene sættes over i det kogende vand med salt og koges som løse ris. Svampene renses og skæres i skiver, der svitses i smør og blandes i risene med den syltede røde peber og de optøede grønærter.
Til sidst tilsættes safran.
Lige inden serveringen røres forsigtigt i gryden med en gaffel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.