fredag

PÅSKEPØLSEN FRA VARMLAND

Påsken står lige for døren og en smule hjemmegjort i den anledning, er da så hyggeligt.

Påskepølse, en kødpølse uden pølseskind og uden rygning,der blot laves i en stofserviet og koges i en gryde letsaltet vand.

Den dejlige og velsmagende pølse, serveres på påskens frokostbord eller som en middagsret med en lækker, stuvet spinat til.

En hurtig måde at lave en hjemmelavet pølse på, da den æltes i en fart og ikke skal stoppes i tarme.

Opskrift : Kirsten Huttemeier 1952


PÅSKEPØLSEN FRA VARMLAND

500 g kalvesmåkød
275 g røget skinke
salt
peber
revet løg
3 æg
4 spsk. mel
3 spsk. koldt vand

Kødet og skinken hakkes 3 gange gennem maskinen og farsen røres op med krydderier, de sammenpiskede æg, mel og det kolde vand. Farsen lægges derefter i en servilt af stof. Servitutter kan med fordel meles lidt. Pak farsen godt fast ind i servietten og bind stramt for begge ender.

Kog pølsen i en gryde letsaltet vand i 35 minutter og den er klar til brug.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.