Fyldt oksebryst med brasekartofler er skøn søndagsmad eller gæstemad fra midt i 70erne. Fyldet består af smør, rundstykker, æg, rester af pølse og persille.
Kødet koges først en times tid i vand og herefter brunes det i smør på panden. Til sidst, lægges det i et ovnfast fad, ledsaget af suppe fra kogningen, tilsat fløde.
Om end en lidt omstændelig ret, men bevar os, hvor det er det hele værd. Fyldt oksebryst smager simpelthen vidunderligt, serveret med dejlige brasekartofler til.
Opskrift : Ellis Tardini
FYLDT OKSEBRYST MED BRASEKARTOFLER
1 1/2 kg oksebryst uden ben
fyld
2 rundstykker
5 dl vand
3 løg
30 g smør eller margarine
2 æg
250 g pølser (evt. rester)
2 bundter persille
salt
peber
kogevand
2 1/2 dl vand
1 suppevisk
1 løg
1 laurbærblad
salt
sauce
50 g margarine
2 1/2 dl fløde
2 spsk. mel
2 spsk. tomatpuré
1 1/4 dl hvidvin
Rundstykkerne lægges i blød i vand, løgene snittes fint og brunes i smør på panden.
Tryk vandet af brødene, der blandes med æg, brunede løg, de hakkede pølser og hakket persille i en skål. Bland godt og krydr med salt og peber.
Skær en dyb lomme i kødet og kom fyldet i. Luk med kødpinde eller sy.
Kødet koges i saltet vand, tilsat suppevisk, løg og laurbærblad i ca. 1 time. Tag kødet op af suppen, tør det af i køkkenrulle og brun det derefter i smør på en stor pande. Læg kødet i et ovnfast fad, si suppen, hæld 2 1/2 dl over kødet og tilsæt fløde.
Fadet sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter.
Tag kødet op og hold det varmt.
Stegeskyen hældes i en gryde, tomatpuré kommes ved og saucen jævnes med meljævning. Kog saucen godt igennem, tilsæt vinen og kog yderligere i 5 minutter.
Servér kødet, skåret i skiver, saucen hældt over og pyntet med persille. Brasekartofler er et must til.
VELBEKOMME
Noget om Mad
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
søndag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.