søndag

Gammeldags Citronfromage

Gammeldags citronfromage er evig ung og falder såmænd den dag i dag også i de unges smag. Gammeldags citronfromage var dengang i 50erne den klassiske søndagsdessert sammen med appelsinfromage, syltede frugter med flødeskum, trifli og rødgrød med fløde.



Det tager ikke lang tid, at lave en skål citronfromage og kan endnu nåes i dag eller til i morgen 2. pinsedag.

Citronfromage kan laves både med og uden flødeskum. Her laver vi den med. Med hensyn til opskrift. Der findes en del forskellige opskrifter på citronfromage.

GAMMELDAGS CITRONFROMAGE

1 æg
1 æggeblomme
100 g sukker
1/2 dl vand
skal af 1/2 citron
1 1/2 dl citronsaft
5 bl. husblas
1/2 L letpisket fløde

Pisk æg og æggeblomme luftigt. Kog sukker og vand op med citronskal og si ned i æggemassen under piskning til massen er kold.
Lun lidt citronsaft med udblødt husblas så det opløses og bland med resten af citronsaften.
Vend citronsaft og æggemassen sammen og vend til sidst flødeskum i.

Gammeldags citronfromage kan med fordel pyntes med lidt flødeskum.

VELBEKOMME OG GLÆDELIG PÅSKE !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.