I 50erne var det ret moderne med pulversuppe, men man lavede den også selv af friske tomater. I mit hjem blev hjemmelavet tomatsuppe serveres med små, kogte makaronistykker samt fiskeboller i. - Og det var vist fiskeboller fra en konservesdåse.
Makaroni var jo gjort af det samme som diverse pastaer er i dag. Dengang fandtes 2 slags, - makaroni og spaghetti.
Det er mest oplagt, at lave hjemmelavet tomatsuppe om sommeren, hvor de danske tomater bugner i butikkerne eller man dyrker dem selv. Ellers kan udenlandske tomater sagtens bruges året rundt.
Til hjemmelavet tomatsuppe ( 4 prs. ) skal bruges :
HJEMMELAVET TOMATSUPPE
1 1/2 kg tomater
1/2 L vand
salt
paprika
lidt meljævning
50 g smør
lidt fløde
Tomaterne vaskes og skæres i småstykker. Koger med vand, salt og paprika i 15 minutter, hvorefter suppen sies, varmes op og tilsættes smør, fløde og jævnes med jævningen.
Server den hjemmelavede tomatsuppe med små, kogte stykker makaroni og måske en dåse fiskeboller i.
Et stykke groft brød er også godt til.
VELBEKOMME
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.