søndag

AGURKER MED FARS I

Skøn lille frokostret, bestående af skrællede, flækkede og rensede agurker, fyldt med en god hjemmerørt fars og omviklet med tynde spækskiver. Det gør ikke noget, at agurkerne er grove til denne frokostret.

De fyldte agurker lægges i et ildfast fad og gøres færdige i ovnen. Ved servering skæres de i tykke skiver og smager allerbedst med en brun skysauce til. Her er det en fordel at have en rest sky stående i køleskabet.

Opskriften er af Birte Olufsen fra 1965


AGURKER MED FARS I

et par faste, tykke agurker
1 pund rørt fars
lidt fersk spæk
margarine
salt

Agurkerne skrælles, flækkes og skrabes fri for kerner. Den rørte fars, der kan være en god frikadellefars fyldes i agurkebådene, som bindes sammen med ganske tynde spækskiver vundet omkring.
Agurkerne lægges i et smurt ildfast fad og snurrer møre under låg i ovnen ved 200 grader i en god halv time.

Servér agurker med fars i med en brun skysauce til.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.