lørdag

GRETA GARBOS DRØM

Greta Garbos Drøm har ikke så lidt lighed med den svenske Jansons fristelse og vi kan vist godt slå fast, at det drejer sig om samme ret. Opskriften her er fra midt i fyrrene og det er umuligt at sige, hvorfor Mesterkokken Richardt Oest-Larsen har valgt at kalde retten for Grete Garbos drøm. Måske havde kokken en hemmelig passion for denne sky stjerne.

Det er i hvert fald en både praktisk og god ret, der gør sig selv helt færdig i ovnen i løbet af en times tid.

Hvis der skal siges noget, må det være, at der ikke er angivet nøjagtigt hvor mange ansjoser, der skal til. Kartoflerne må vi også sjusse os til.

Opskriften er fra 1944, lanceret af Mesterkokken Richardt Oest-Larsen


GRETE GARBOS DRØM

3 store, snittede løg
margarine til panden
ansjoser, rensede efter behag (køb hele ansjoser på glas)
rå kartoffel, skåret til tændstikstørrelse
1/2 liter mælk
mel og margarine til opbagning
rasp
smørklatter

Kom de snittede løg på panden og mør dem i margarine, uden de steger. Læg løgene i et lag på bunden af en ildfast skål, kom et lag rensede ansjoser på, derpå et tykt lag rå kartofler, skåret som tændstikker.
Lav en opbagning af margarine, mel og mælk og hæld stuvningen over kartoflerne i fadet. Drys med rasp og kom smørklatter over.

Bages i ovnen ved i en lille times tid ved 200 grader.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.