Tag familien med på brombærtur, - pak en madkurv og få en hyggelig dag ud af det ved samme lejlighed. Vær ekstra opmærksom der ude. Flåter stortrives i bevoksninger, hvor brombærrene gror. Påklædningen bør derfor være lange bukser og gummistøvler. Husk at se familien efter, når I kommer hjem. Flåter er knappenålsstore med mange ben.
Opskriften på brombærgrød er fra 1944, lanceret af Mesterkokken Richard Oest-Larsen.
BROMBÆRGRØD
1/2 kg fine brombær
1 liter vand
1 stang vanilie
sukker efter smag
60 g kartoffelmel, udrørt i lidt vand
Brombærrene skylles godt og koges med vand, vanilie og sukker. Når den er godt kogt, jævnes bærrene med 60 g udrørt kartoffelmel. Husk, grøden må ikke koge med jævningen på, da den bliver lang og sej.
Servér brombærgrød med iskold fløde på.
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.