Her er brugt ananas på dåse, tryllet til en skøn ananasgelé, der serveres med kold creme, smagt til med vanilie eller revet appelsinskal.
Det dejlige ved denne mormorgelé er, at den faktisk kan fremstilles dagen før og sættes i køleskab til næste dag.
Opskriften er fra 1944, lanceret af Mesterkokken Richardt Oest-Larsen
ANANASGELÉ MED KOLD CREME
1 lille dåse ananas
lidt sukker efter smag
husblas (1 blad husblas pr. 1 dl saft)
kold creme
3 æggeblommer
2 spsk. melis
1 dl piskefløde
vanilie eller revet appelsinskal
Skær ananasringene i stykker, varm saften, kom lidt sukker i og tilsæt den opblødte husblas. Rør rundt til husblassen er smeltet.
Hæld saften over frugten, der er lagt i en skål og sæt skålen i køleskabet til husblassen er stivnet eller til næste dag.
Til cremen Røres æggeblommer og melis til det er tykt og hvidt. Heri røres piskefløden og der smages til med lidt vanilie eller reven appelsinskal.
Servér ananasgeléen med den kolde creme i en kande ved siden af.
Noget Om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.