lørdag

2 GAMMELDAGS FROKOSTRETTER FRA 50ERNE

Et par små frokostretter, som de var brugt midt i 50erne. Forslag til nogle hyggelige, gammeldags frokostretter til at forkæle familien med.

Lucullus brød, ristet franskbrød med hjemmelavet røræg, finthakket kogt, letsaltet skinke og purløg på toppen.

Skinke kræmmerhuse med frugtsalat, Kogte skinkeskiver, formet som et kræmmerhus og fyldt med hjemmelavet frugtsalat. Hertil Ristet franskbrød.

Velsmagende frokostretter eller forretter, der også er velegnet som natmad.

Kilde : Richardt Oest Larsen 1955

1904

2 LÆKRE FROKOSTRETTER FRA 50ERNE

lucullus bread

1 skive daggammelt franskbrød
røræg
finthakket, kold, letsaltet kogt skinke
finthakket purløg

En skive daggammelt, ikke for tyndt franskbrød tørristes på brødrister. Herpå lægges et fingertykt lag lækker røræg, ovenpå lægges et fingertykt lag finthakket kold, letsaltet, kogt skinke og øverst et godt lag finthakket purløg.

skinke-kræmmerhuse med frugtsalat

100 g mayonnaise
1 dl stivpisket fløde
200 g blå vindruer
1 kogt pære
2 spsk. henkogte mandarinskiver
1 æble
sellerisalt
4 skiver kogt skinke

Til frugtsalaten blandes mayonnaise og flødeskum og tilsættes halve, udkernede druer, pære skåret i små stykker, små æblestykker og mandarinskiver. Smag salaten til med sellerisalt.

Form skinkeskiverne som kræmmerhuse og læg salaten ind i kræmmerhusene.

Serveres med ristede franskbrødsskiver til.

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.