onsdag

GAMMELDAGS KABLIAU-SALAT

Gammeldags kabliau-salat, bestående af kogt torsk i mindre stykker i en marinade med kapers, er en særdeles dejlig salat med resterne af torskekødet fra nytårsaften eller der koges et stykke torsk.

Skulle nogen, ovenpå den megen jule- og nytårs festmad stå med en rest kogt torsk og ikke ved, hvad den skal bruges til, er her en gammeldags torskesalat, som nydes med godt rugbrød eller flutes til og så smør.

Det kogte torskekød, vil sammen med en rigtig god og velsmagende marinade, danne grundlag for denne skønne torskesalat. Fint, hvis kødet kan ligge i store flager.

Opskrift : Ellis Tardini 1972

Tidens Samling

KABLIAU-SALAT

800 g kabliau (torsk) (rester eller kogt)
saft af 1/2 citron

lage

1 liter vand
salt
5 spsk. eddike
2 løg
5 peberkorn
1 laurbærblad
saft af 1 citron

marinade

4 spsk. olie
2 spsk. esdragoneddike
persille
esdragon
kørvel
1 spsk. kapers
1 løg
salt
peber

Rester af kogt torskekød fra nytårstorsken eller den friske fisk dryppes med citronsaft og trækker i 10 minutter. Lagen bringes i kog i en gryde og fisken lægges i. Lad den koge ved svag varme ca. 10 minutter. Tag fisken op med en hulske og den køle lidt. Del den i mindre stykker og lad fisken blive helt kold.

Rør olie og eddike sammen i en skål. Tilsæt hakket esdragon, kørvel og persille. Kom kapers og revet løg i. Smag marinaden til med salt og peber. Hæld marinaden over fisken, der skal trække 30 minutter i køleskabet.

Anret den gammeldags kabliau-salat i en skål og pynt med friske salatblade. Servér med lune flutes eller groft rugbrød og smør til.

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.