torsdag

FARSEREDE LØG

Det med at farsere grøntsager er slet ikke nogen ny idé. Farserede løg med en god fars, rørt af halvt hakket svine- og kalvekød er en gammel ret med adskillige år på bagen.

Vælg nogle rigtig store af de gule løg og gerne nogle, der har en god form, så de kan stå ordentligt.

Farserede løg serveres med flüte eller franskbrød til og evt. smørdampet indmad fra løgene.

Opskriften er til 4 personer

Opskrift : Frøken Jensens Kogebog



FARSEREDE LØG

4-6 store gule løg
ca. 25 g smør eller margarine

fars

200 g hakket svine- og kalvekød
1 tsk. salt
peber
revet løg
1/2 dl mel
1 lille æg eller en æggehvide
1/2 dl mælk
ca. 1 dl fløde

Til farsen røres ingredienserne til en fin, ret lind fars.

Løgene pilles, et låg skæres af og de udhules forsigtigt. Fyld farsen i løgene og læg lågene på.
Stil løgene i et smurt, ovnfast fad og overhæld med lidt smeltet smør eller margarine.

Steges i ovnen ved 180 grader i ca. 1/2 time. Hæld lidt suppe eller fløde ved, når løgene er blevet gyldne og dryp dem hermed under stegningen. Drys til sidst lidt fint salt over.

Servér de farserede løg med flüte eller franskbrød til samt den smørdampede indmad fra løgene.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.