I opskriften, der er fra først i 60erne, er anvendt oksesmåkød, der hakkes en gang. Meget tidssparende svarer det sig, at købe oksekødet færdighakket. Det gør ikke retten ringere.
Opskriften er beregnet til 4 personer.
Opskrift : Ellen Holme 1962
År 1904
TUMLINGER
500-750 g oksesmåkød, hakkes 1 gang eller færdighakket kød
100 g røget flæsk eller snitte
1 bundt persille
1 æg
2 spsk. mel
1 spsk. mælk
50 g margarine
3 dl vand
1 dl mælk
1 spsk. kinesisk Soya
kulør
salt
peber
3 tsk. kartoffelmel
1 1/2 spsk. vand
kartoffelris
3/4 - 1 kg kartofler
Kartoflerne vaskes godt, skrælles og koges 20-25 minutter i vand uden salt. De dampes ganske tørre og presses gennem purépresser direkte ned i det varme anretningsfad. Fint bordsalt drysses imellem dem. (De må ikke dækkes til og holdes varme, så forsvinder risfaconen). De serveres straks.
Kødet hakkes en gang gennem maskinen. Flæsket skæres i ganske små terninger, der bruges sprøde på stegepanden og kommes i kødet sammen med den finthakkede persille, ægget. mel og mælk.
Farsen æltes godt sammen og heraf formes 16 boller, der brunes godt på alle sider i det afsmeltede fedt. Hvis der er meget fedt hældes det fra, så der kun er et par spsk. tilbage.
Vand, mælk, kinesisk Soya, lidt kulør, evt. salt og peber tilsættes. Retten snurrer ved svag varme i ca. 10 minutter. Skyen smages til. Kartoffelmelet udrøres med vandet og røres i sovsen, efter den er taget fra varmen.
Servér tumlinger med kartoffelris eller spaghetti og en skål grøn salat.
VELBEKOMME
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.