En rest kogte kartofler kan fint anvendes her.
Retten gøres færdig i ovnen i løbet af en lille times tid.
Borgmesterkoteletter serveres med en skål grøn salat.
Eksportslagterierne lancerede denne dejlige ret for 45 år siden og den vil stadig være et hit på de danske middagsborde. Ovnretter var meget populære op gennem 60erne.
BORGMESTERKOTELETTER
4-6 svinekoteletter (uden ben)
50 g smør
1 dl vand
1/2 kg kogte kartofler
2 porrer
15 g mel
1/4 dl fløde eller mælk
salt
peber
50 g revet ost
rasp
Kartoflerne skæres i skiver og lægges i bunden af et ovnfast fad. Porrerne skæres i skiver og dampes lidt i noget af smørret. Mel drysses over og det bages sammen, idet der spædes med fløde eller mælk. Koger langsomt i 10 minutter og smages til med salt og peber.
Koteletterne brunes i resten af smørret og lægges over kartoflerne. Panden koges af med vand, der hældes ved retten, hvorefter porrestuvningen fordeles over koteletterne. Drys med revet ost og rasp.
Sæt fadet i ovnen ved 175 grader i 3/4 - 1 time.
Servér borgmesterkoteletterne med en skål grøn salat til.
VELBEKOMME
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.