fredag

NORMANNERBØF

Normannerbøf,  herlig ovnret, bestående af mellemskært oksekød, magert bacon, løg, gulerødder, hvidløg, laurbærblade, nelliker, kartofler. Det hele bundet sammen med hvidvin i et ovnfast fad til denne dejlige ovnret.

Ellers kan normannerbøf så Udmærket laves i en gryde til en gryderet. Her bruges god varme de første 15 minutter på komfuret, herefter dæmpes varmen og bøfgryden steger færdig under låg ved svag varme til det hele er mørt.

Retten serveres fra fad eller gryde, overdrysset med hakket persille, en skål grøn salat og et godt brød serveres til.

Opskrift : Ingeborg Suhr

Tidens Samling

NORMANNERBØF

150 g magert bacon
250 g mellemskært oksebov
100 g løg (1 løg)2 gulerødder
1 fed hvidløg
1 1/2 laurbærblad
2 hele nelliker
ca. 1 dl tør hvidvin
1 kg kartofler
1 tsk. groft salt

Bacon og oksekød skæres i tern og løget hakkes. Gulerødderne rengøres og skæres ud i skiver eller tern. Bland bacon, oksekød, løg, gulerødder og krydderier sammen. Læg det i et fladt fad, så alt kan ligge i ét lag. Hæld så meget vin ved, at det hele dækkes hermed. Stil fadet koldt og tildækket 1 døgn. Hæld så væsken fra.
Skær kartoflerne i tynde skiver og læg halvdelen i et smurt, ovnfast fad. Læg kød- og grøntsagsblandingen over og dæk med resten af kartoflerne. Der drysses salt mellem lagene. Hæld væsken over.

Fadet sættes i ovnen ved 225 grader på en rist midt i ovnen i ca. 30 minutter. Skru ned til 200 grader og lad fadet stå i ovnen til kødet er mørt. Tildækket med alufolie i ca. 1 time.

Servér normannerbøf, drysset med hakket persille, en skål grøn salat og brød til.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.