fredag

Hakkebøf

En hakkebøf med bløde løg, går man aldrig forkert af. Det gælder da vist ung som gammel. Hakkebøf er en klassiker, som holder den dag i dag.

Det ville da være en skam, hvis unge mennesker ikke skulle lære, at stege en hakkebøf og det er hverken særlig besværligt eller særlig dyrt. Hakkebøf med bløde løg er et godt valg, når man står med et pund hakket oksekød og skal finde på noget til middag.


Borddækning i halvtredserne

BLØDE LØG

Begynd med at stege 2-3 løg i skiver på panden i mgr. Når løgene er smukt brune hældes en anelse vand ved og steger med. Hæld ved et par gange. Når vandet er fordampet, tages de nu bløde løg af panden og holdes varme.

HAKKEBØF

500 g hakket oksekød
mel, salt, peber
mgr.

Del kødet i 4 bøffer. Form dem runde og flade med en kniv og hak.
Vend bøfferne i mel, tilsat salt og peber og steg dem på panden i mgr. til saften er klar.
Bøfferne tages af og løgene fordeles ovenpå.
Hæld lidt vand i panden og kog den af. Jævn med meljævning. Tilsæt kulør og smag til med salt og peber.

Server hakkebøf med bløde løg sammen med kogte kartofler, sovs, rødbeder eller asier.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.