mandag

Rutebiler

Rutebiler, altså småkager, kan jeg ikke tænke på uden at more mig.
Som barn besøgte jeg ofte sammen med mine forældre min fars fætter og hans yndige lille kone. Hun var virkelig både ualmindelig sød og så lignede hun en yndig lille alf.
Fætter og hans kone havde ingen børn selv, men når jeg kom, var de begge utrættelige i deres opfordringer til mig om at tage en rutebil mere. Fætters kone havde altid bagt rutebiler.
Senere har også min mand været med hos fætter og hans kone. Der var stadig rutebiler på kaffebordet.



RUTEBILER

2 æggehvider
ca. 400 g flormelis
2 spsk. cacao
1 knvsp. hjortetaksalt

Alt kommes i en skål og æltes sammen. Dejen skal være blød og hænge sammen. Mængden af flormelis kan variere lidt efter æggehvidernes størrelse. Kør gennem kødmaskinens bageplade til lange rillede stænger og skær dem i 4-5 cm lange stykker. Kagerne bages sprøde og tørre ved 175 grader i 8-10 min.

Værsgo' ta en rutebil.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.