torsdag

Gammeldags gærkage

Gammeldags gærkage er en fin gammeldags kage af gærdej.
Det er koldt derude og er der noget hyggeligere end at gå i køkkenet og bage noget godt til kaffen, medens forventningens glæde indfinder sig hos familien. Gammeldags gærkage er sådan én, man bliver glad af.
Vælg en dag, der er god tid, hvor alle ikke står og skal ud af døren. Kagen er selvfølgelig også god til gæstebud.


GAMMELDAGS GÆRKAGE

2 dl mælk
100 g smør eller mgr.
30 g gær
ca. 8 dl hvedemel (ca. 480 g)
4 spsk. melis
1 tsk. kardemomme

fyld
4 spsk. smeltet smør eller mgr.
4 spsk. melis
25 g fintmalede mandler (1/2 dl )
fedtstof til formen

Lun mælken og 1 spsk. af fedtstoffet til 37 grader. Smuldr gæren i en skål og hæld den lune mælk over.
Ælt med melet til en smidig dej og lad den hæve til dobbelt størrelse ca. 20 minutter.
Rør resten af fedtstoffet med melis og kardemomme og ælt det i den hævede dej. Ælt til dejen er blank og smidig.

Del dejen i ca. 25 stykker. Rul hvert stykke til en bolle og vend dem i smeltet fedtstof.
Bland melis og mandler og rul bollerne heri. Sæt bollerne tæt i en smurt rund form.
Dæk med et klæde og lad hæve ca. 20 minutter.

Bages ved 225 grader i ca. 25 minutter.

Gammeldags gærkage er fuldstændig vidunderlig til en god kop kaffe og hele arbejdet værd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.