Wienerkarbonade af hakket kalve- eller svinekød, serveret med brasede kartofler og små ærter er en velkendt variation af karbonaden eller krebinetten, som man kender den.
I mit barndomshjem fik vi wienerkarbonede med brasede kartofler jævnligt. Dengang gjalt det om, at slippe for ansjosen, i dag er det den, som sætter prikken over i'et sammen med citron.
WIENERKARBONADE
500 g Hakket kalve eller svinekød
3 spsk. mel
1 tsk. salt
1/4 tsk. hvid peber
4 spsk. rasp
30 g smør eller mgr.
3 dl vand eller suppe
kulør
Form kødet til runde kager med kniven og dyp dem i tyktflydende meljævning, derefter i rasp. Strø salt og peber på. Steg dem i fedtstoffet på panden. Tag kødet af panden og kog denne af. Jævn skyen, tilsæt kulør og smag saucen til med salt.
Pynt kødet med 1 citronskive, 1 oprullet ansjos og nogle kapers og server wienerkarbonade med brasede kartofler til. En kold øl er god til.
VELBEKOMME
onsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.