torsdag

Sønderjyske frikadeller med rødkål

Sønderjyske frikadeller med rødkål er den perfekte december spise, men også god året rundt.Såvel frikadeller som rødkål adskiller sig i fremstilling fra det øvrige land.

Allehånde skal kun bruges i begrænset mængde og kan da også udelades. Nogen bruger både allehånde og stødt nellike i, nogen kun nellike, men allehånde er det mest almindelige.


SØNDERJYSKE FRIKADELLE
250 g hakket oksesmåkød, hakket mindst 2 gange
250 g hakket svinesmåkød hakket mindst 2 gange
1 1/2 spsk. finthakket løg
50 g rasp
1 æg
2 1/2 - 3 tsk. salt
lidt peber
lidt stødt allehånde
3/4 dl vand

svinefedt eller mgr. til stegning

Rør alle ingredienser sammen til en god fars.  Kom vand i til sidst. Form med hænderne boller, der trykkes flade. Steg frikadellerne i svinefedt eller mgr.

RØDKÅL PÅ SØNDERJYSK MANÉR

1 rødkålshoved på ca. 2 kg
8 spsk. ribssaft eller ribsgelé
4 - 5 spsk. vand
2 spsk. eddike
2 syrlige æbler, skrællet og skåret i både
4 spsk. fedt eller smør
4 tsk. melis
3 tsk. kommen
5 tsk. salt

Snit rødkålen og kog den sammen med de øvrige ingredienser til den er mør.

Servér sønderjyske frikadeller med rødkål sammen med kogte kartofler og evt. smørsovs eller et godt stykke rugbrød med smør til.

VELBEKOMME

en rigtig glædelig jul og et godt nytår til jer alle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.