fredag

Lammeragout

Lammeragout af bov eller lammebryst, smagt vel til med hvidløg og salvie, er, serveret med et godt glas rødvin og et godt brød til, en dejlig vinterret, som nemt kan serveres direkte fra gryden.


Sidder man nogle stykker lidt længe om bordet, er der da ikke noget mere velegnet, end sådan en gryderet.
Retten her er til 4 personer.

LAMMERAGOUT

ca. 1 kg lammebov med ben eller lammebryst
3 spsk. smør eller mgr.
salt
peber
salvie
hvidløg, knust
2 1/2 dl bouillon eller rødvin
16 skalotteløg
3 gulerødder, skåret i stave
hakket persille

Skær lammekødet i store tern og brun dem godt i halvdelen af fedstoffet i en stegegryde. Kydr med salt, peber, salvie og hvidløg. Hæld bouillon eller vin ved og lad retten småsnurre i mindst 1 time.
Svits skalotteløgene i resten af fedtstoffet i en anden gryde, læg låg på og lad løgene dampe møre.
Kog gulerodsstavene i letsaltet vand. Bland kød, løg og gulerødder i endnu en gryde. Smag skyen til og hæld den over.
Lameragout serveres med hakket persille over, godt brød og rødvin til.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.