fredag

Trillesylte

Trillesylte er en gammel Samsø specialitet, den minder om en rullepølse, men er ret mager og saltes ikke. Man lagrer sædvanligvis trillesylte nogle dage i suppen, den er kogt i, tilsat ekstra salt, eddike og løgskiver. Den bruges både til smørrebrød og som selvstændig ret med brasede eller stuvede kartofler til eller med kartoffelskiver kogt i den syrlige suppe. Sennep og rødbeder er obligatorisk til.

TRILLESYLTE

1 kg bugflæsk af gris uden svær
200 g strimler af spæk og magert småkød
salt
peber
stødt ingefær
allehånde
letsaltet vand
evt. timian

ekstra salt
eddike
løgskiver

Finpuds bugflæsket så det kan rulles og belæg det med strimler af spæk og magert småkød. Drys med salt, peber, stødt ingefær, allehånde og evt. timian. Rul det sammen og snør med bomuldsgarn. Kog sylten i letsaltet vand ca. 2 timer.
Lad nu sylten hvile koldt i suppen, tilsat ekstra salt, eddike og løgskiver i nogle dage.

Servér trillesylten på rugbrød med sennep og rødbeder til eller som varm ret med brasede kartofler eller stuvede kartofler

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.