Hyben er sprængfyldt med C-vitamin og står i øjeblikket på spring efter at blive plukker, rigtig mange steder i landet.
Der er noget arbejde med at rense hyben, men hvis man er flere om det, går det som en leg, medens snakken går. Til saft kan de fleste kerner blive i frugten.
Pluk løs af de sunde hyben, kog dem til hybensaft, fyld dem på mørke flasker til den lange vinter og glæd så familien ved regelmæssig at diske op med en portion dampende hybensuppe, der så gavmildt deler ud af de gode C-vitaminer.
Her er opskrift på hybensaft med og uden sukker.
Til suppe, smages saften til med citronsaft og sukker. Bringes i kog, tages fra varmen og jævnes let med kartoffelmelsjævning. Gryden må endelig ikke komme på varmen, når suppen først er jævnet.
Opskrift på hybensaft er fra Tørsleffs Den Grønne Syltebog, der udkom første gang i 1939
HYBENSAFT MED SUKKER
3-5 kg hyben
1 liter vand
3 tsk. citronsyre
350 g melis
1 tsk. flydende Atamon
Frugterne befries for blomst og stilk. Store hyben må også flækkes og befries for kerner. Frugten skylles. Vand og citronsyre bringes i kog. Halvdelen af frugten hældes i og koges til saftunder låg i 10-15 minutter. Hybenfrugterne løftes op med en hulske og resten af frugterne hældes i gryden og koges af i samme vand.
Saften sies fra og koges op med sukker, tilsættes Atamon og fyldes på mørke flasker, der proppes med det samme.
HYBENSAFT UDEN SUKKER
3 kg hyben
1 liter vand
3 tsk. citronsyre
12-15 sødetabletter pr. liter siet saft
1/2 tsk. flydende Atamon
Blomst og stilk klippes af hybenfrugterne. Store hyben kan det betale sig at flække og udkerne. Frugt eller skaller skylles godt. Vand og citronsyre bringes i kog. Hybenfrugterne hældes i og koges 15 minutter. Saften sies fra og måles. Der tilsættes 12-15 sødetabletter pr. liter saft, der varmes til kogepunktet. Evt. skum fjernes, Atamon røres i og den kogende saft fyldes straks på varme, Atamonskyllede flasker, der lukkes med det samme.
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.