mandag

TUSNELDAS VINTERRULLER

Tusneldas vinterruller, små usødede pandekager, bagt af en dej, bestående af vand, mel og lidt salt med fyld af f.eks. hakket kød og løg i sauce eller champignonstuvning med hakket skinke, lever eller hønseragout, hakket kød tilsat fintsnittede, letristede grøntsager som porrer, champignons, spinat eller grøn peber.
Mulighederne er mange og her er virkelig mulighed for at få brugt en rest fra middagen dagen før.

Pandekagerne ostegratineres i ovnen og spises med en råkostsalat, hvidkålssalat eller kogte rødbeder i fransk marinade, drysset med hakket persille.

Opskriften er af Else Paludan fra 1959


TUSNELDAS VINTERRULLER

pandekager af :

vand
mel
et nip salt
reven ost
smørklatter
evt. tomatpuré

fyld efter eget valg :

champignonstuvning med hakket skinke eller
lever- eller hønseragout
hakket hød, tilsat finsnittede, letristede grøntsager

olie- / eddikemarinade (fransk marinade)

3 dele olivenolie
1 del vineddike
1 tsk. dijonsennep
1 fed hvidløg
salt
peber

Til marinaden røres alle ingredienser sammen og sættes i køleskab nogle timer. Fisk hvidløget op før brug.

Lav en pandekagedej af vand, mel og lidt salt og bag små, tynde, lyse pandekager, der rulles sammen og fyldet. Pandekagerne anbringes i et smurt ildfast fad, drysses med reven ost, herover smørklatter og evt. tomatpuré. Gratineres i en god varm ovn ved ca. 225 grader i 15 minutter.

Tusneldas vinterruller serveres med en salat eller kogte rødbeder i fransk marinade, drysset med hakket persille.

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.