Det er en dejlig måde, at anvende fars på og så smager det da også så rasende godt. Hertil dejlige brasekartofler.
Portionen rækker til 6 personer
Opskrift : Rigmor Bagger 1965
BERLINERGRATIN
3/4 kg hakket flæskekød
150 g udblødte svesker uden sten
2 æbler
2 spsk. rasp
12 skiver bacon
50 g margarine
2 dl bouillon
1 dl fløde
1 æg
salt
peber
Flæskekødet røres med fløde, æg og rasp, salt og peber til en god fars.
Et lag fars lægges i. Unden af et ovnfast fad. Herover lægges det halve af de ituskårne æbler og sveskerne. Igen et lag fars og resten af æblerne og sveskerne. Der dækkes med fars og baconskiverne fordeles på toppen.
Margarinen smeltes og hældes over og bouillon hældes ved. Det hele steger i ovnen ved 170 grader i ca. 1 time.
BERLINERGRATIN serveres med brasekartofler af kogte kartofler, skåret i skiver og stegt i brunet fedtstof på panden. Kartoflerne skal være helt kolde, evt. fra dagen før, før de skives, da kartoflerne bliver "uldne", hvis de skæres ud varme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.