søndag

FRUGTSOUFFLE - SVENSK

Skal der være dessert, er denne gammeldags dessert af Kirsten Huttemeier måske sagen. Skøn souffle med syltet frugt og herover en dejlig opbagning med fløde. Fløden slanker ikke, men hvor den dog smager rigtig godt i dejen.

Svensk frugtsouffle, består af et lag frugt i et ildfast fad. Det kan være æblemos eller syltede pærer eller anden syltet frugt, dåsefrugt, syltetøj som engelsk jam med ribs og hindbær eller appelsinskiver, drysset med sukker. Herover bredes souffledejen.

Desserten bages i ovnen og serveres straks, den kommer ud af ovnen.

Opskrift : Kirsten Huttemeier 1952


FRUGTSOUFFLE - SVENSK

1 1/2 spsk. smør
4 spsk. mel
2 1/2 dl fløde
4 æg
revet skal af 1 citron eller appelsin
2 spsk. sukker
frugt, henkogt eller syltet

Smelt smørret, tilsæt melet og bag det sammen. Spæd med fløden og lad afbagningen koge igennem. Tilsæt æggeblommerne, sukkeret og den revne skal og til sidst, når afbagningen er gennemkold, kommes de stiftpiskede hvider i. Dejen røres let sammen og hældes ud over frugten, der er lagt i et smurt, ildfast fad.

Desserten bages i ovnen ved jævn varme (175 grader) i 45 minutter.

Server svensk frugtsouffle straks den kommer ud af ovnen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.