mandag

OVNSTEGT KYLLING MED ÆBLER

Kylling er rimelig nem mad, de fleste holder af den og så kan den, ud over den klassiske stegte grydekylling, tilberedes på mange forskellige måder.

Ovnstegt kylling med æbler, lanceret af Lotte Eskildsen i 1969, er en dejlig ret, serveret med løse ris til.

Kyllingen parteres i stykker, hvis ikke man da vælger at købe kyllingestykker. Det vil fungere fint.

Ovnstegt kylling med æbler serveres med løse ris til eller som frokostret med et stykke godt brød til.

Opskrift : Lotte Eskildsen



OVNSTEGT KYLLING MED ÆBLER

1 stor kylling
50 g smør
salt
peber
2 skiver bacon
1 løg
4-5 æbler
1 tsk. timian

Del kyllingen i 6-8 stykker og brun disse i smør på stegepanden. Læg stykkerne, efterhånden som de bliver færdige, over i et ildfast fad. Drys med salt og peber. Løget hakkes og bacon skæres i terninger, begge dele svitses i fedtstoffet fra kyllingen og fordeles hen over kyllingestykkerne. Skræl æblerne og skær dem i ikke for små både. De steges, tilsættes evt. timian og fordeles ligeledes over kyllingestykkerne.

Panden koges af med lidt vand. Det hældes over i fadet, der dækkes med aluminiumsfolie.

Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca.45 minutter. Fjern folien og dæmp varmen til 180 grader. Retten snurrer videre endnu et kvarter.

Servér ovnstegt kylling med æbler, direkte fra fadet med løse ris til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.