lørdag

HÜTTEMEYERS PINDEMADDER

Når der er anledning til det skal være ekstra festligt og gerne noget, der kan stå færdigt i god tid, er disse lækkerier på pind rigtig dejlige.

Pindemad er som regel, når der er en særlig anledning, og disse små passer godt, når det blot skal være lidt men godt, gerne ledsaget af et glas vin.

Det er faktisk sent at lave pindemadder og så skal der jo nogle stykker til, da det er meningen at disse tages i én mundfuld. Begynd i rigtig god tid !

De følgende 3 eksempler på pindemadder, præsenterede Kirsten Hüttemeier i 1952.


                                  Berlin - Friedrichstrasse

Baconruller med muslinger - Ostekugler på pind og Fyldte druer

  • BACONRULLER MED MUSLINGER

6 tyndtskårne skiver bacon
6 kogte muslinger eller hele fyldte oliven

Muslingerne pakkes ind i baconskiven og holdes sammen med en halv tændstik. Derpå steges rullerne på en tør pande til baconet er sprødt. Så sættes arrangementet på en pind eller sæt bare en tandstik i rullen og servér den på et salatblad.

  • OSTEKUGLER PÅ EN PIND

smør og roquefortost ( danablu), lige dele af hver
fintrevet, mørkt rugbrød

Smørret og osten røres op, stilles lidt koldt, så massen nemt lader sig  rulle til kugler mellem hænderne. Kuglerne vendes i det revne rugbrød. En pind eller tandstik sættes i hver kugle.

  • FYLDTE DRUER

grønne eller blådruer
lidt revet ost
ristede, hakkede mandler

Druerne halveres og med en ske fjernes det meste af frugtkødet samt kernerne. I stedet kommes en lille top af osten, iblandet lidt smør og vindruen sættes på en lille medalje franskbrød, smurt med smør og ikke meget større end druen. Den runde side af druen vender opad. En pind holder sammen på det hele og ristede, hakkede mandler drysses over.

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.