Der hører ikke kød til retten, men lidt ristet bacon kan anbringes på arrangementet, hvis man får lyst.
Almindeligt rundstykke eller et morgenbrød af typen semmeln kan begge bruges til den dejlige ret.
Opskrift : Kirsten Huttemeier 1952
SPINAT Á LA KAREN
1 kg frisk spinat
salt
sukker
2 1/2 dl fløde
1 spsk. mel
1-2 spsk. smør
4-6 semler ellerrundstykker
4-6 æg
Spinaten skylles og renses og de grove stilke og roden tages fra. Bladene skylles i mange hold koldt vand. Til sidst lægges spinaten over i en gryde og damper under låg i 3-4 minutter med lidt sali og sukker.
Spinaten hakkes groft på et brædt og kommes tilbage i gryden sammen med fløde og smør. Kog det op og jævn med melet, der er rystet eller pisket til jævning med lidt koldt vand. Smag spinaten, der er klar, til.
Skær et låg af samlerne og pluk med fingrene brødmassen ud. Sæt semlerne på en bageplade og i hvert brød slås et råt æg ud.
Brødene bages i ovnen med mest overvarme, til æggene er let stivnede.
Spinaten hældes ud i et fad, gerne er dybt og brødene med æg sættes i spinaten. Efter behag pyntes med lidt ristet bacon.
VELBEKOMME
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.