onsdag

GRISEHALER småkager

Planlægning er godt og nødvendigt, hvis ikke vi skal stresse os selv alt for meget i den kommende julemåned. Det er en god ting, at have sat på plads, hvad vi skal servere for familie og venner i løbet af december og ikke mindst i selve juledagene. Vi vil derfor regelmæssig fra nu af begynde at se på al den dejlige julemad, julebag, konfekt og juledrikke her på siden, - vel at mærke, som det tog sig ud i løbet af 50erne. De dejlige, danske, traditionsrige retter er et must på vort julebord også i vore dage, ellers er det for mange af os ikke rigtig jul.
Dengang i 50erne var husmødrene også på forkant med den kommende jul, hvilket må have skabt en del planlægning fra deres side.


Mormors Juleopskrifter svulmer af gammeldags julemad, sulemad, julebag, konfekt, juledrikke og ikke mindst dejlige og spændende juleopskrifter fra andre lande.



Kagedåserne skal fyldes. I juletiden bager vi selvfølgelig ekstra småkager og her er nogle sjove og lækre småkager, grisehaler, som Kirsten Hüttemeier lancerede dem midt i 50erne. De er nemme at gå til og vil gøre lykke på bordet.

Der bliver ca. 80 stk. af portionen


GRISEHALER

350 g mel
100 g sukker
275 g mgr.
1 æggeblomme

pynt

æggehvide
sukker

Mgr. hakkes ud i melet, hvorefter sukker og æggeblomme tilsættes. Dejen æltes sammen til en god småkagedej, trilles til pølser på tykkelse med en blyant og afskæres i stykker på ca. 6 cm længde. Stykkerne snoes til en slags krølle, der lægges over på en smurt plade, pensles med æg og drysses med sukker.
De små grisehaler bager ved rask varme, 225 grader, i 4-5 minutter.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.