mandag

Rismelskager til kagedåsen

Medens vi venter på julen og skaber hygge inden døre her i den mørke tid er det altid godt, at være garderet og kunne byde familie og venner på lidt godt til kaffen. Hjemmebag, som i gamle dage var en del af en pligtopfyldende husmoders gøremål, blev siden skiftet ud med Kjeldsen og Karen Wulf fra industrien. Det var før kvinderne kom på arbejdsmarkedet.

Det hele handler om tid, en tid der kan være svær at få til at slå til, når man er udearbejdende og har hus, mand og børn at tage vare på.


De dejlige gammeldags, lækre rismelskager er en nem og hurtig småkage at gå til og så kan man ligeså godt bage dobbelt portion, da arbejdet er omtrent det samme. Hyggeligt er det jo også at bage småkager.

En meget dejlig og gammeldags småkage, der også vil pynte på julens kagebord. Der bliver ca. 100 stk. af en portion dej.


RISMELSKAGER TIL KAGEDÅSEN

125 g rismel
125 g kartoffelmel
1 tsk. bagepulver
100 g mgr.
100 g florsukker
1 æg
revet skal af en citron
50 g sukat

Rismel, kartoffelmel og bagepulver sigtes sammen og mgr. smuldres i. Æg, florsukker og citronsakl tilsættes. Dejen æltes let sammen og trilles i små kugler. Sættes på en smurt plade (bagepapir) med god afstand, da de flyder ud. Et lille stykke sukat lægges på hver kage og de bages lysebrune ved god varme ca. 4 minutter.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.