lørdag

Appelsintrifli

Appelsintrifli var en hyppig dessert hos min mormor og morfar. Frøken Jensens kogebog er behjælpelig med opskriften på trifli, der jo også kan laves af andet end appelsiner, - rå eller kogte frugter.


APPELSINTRIFLI

4 - 5 store makroner
3 - 4 spsk. sherry eller madeira
2 appelsiner
1 spsk. sukker
2 æg
2 spsk. sukker
2 spsk. maizena
4 dl mælk
korn af 1/2 stang vanille
1 dl piskefløde

Knus makronerne groft, læg dem i en glasskål og hæld vinen på.
Pil appelsinerne, skær dem i tynde skiver på tværs og læg dem på makronerne.
Pisk æg og sukker godt sammen og tilsæt maizena. Varm mælk og vanille til kogepunktet, pisk lidt af mælken over i æggene og hæld det hele tilbage i gryden. Bring cremen i kog, pisk godt og lad den koge et par minutter.
Afkøl cremen, idet der af og til piskes i den. Hæld den over frugten og pynt med flødeskum.
Lidt flødeskum kan evt. blandes i cremen.

I morgen er det søndag. Måske skal vi prøve med denne dessert. Den er i hvert fald dejlig.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.