fredag

Skidne æg

Skidne æg stod altid på påskens frokostbord i morfar og mormors hjem. I den anledning måtte onkels kanonkugle rekvireres, thi til skidne æg hører sennepssovs.
Samme kanonkugle var en svær sag og jeg formoder ikke, at moster har transporteret den i håndtasken.



Iøvrigt et ejendommeligt navn, skidne æg. Navnet refererer til påskelørdag, kaldet skidenlørdag på grund af den manglende rengøring de to foregående helligdage.

Skidne æg, er en nem ret, som jeg da såmænd også har lavet på andre tider af året.

SKIDNE ÆG

hårdkogte æg, beregn 1-2 æg til hver
mgr.
mel
mælk
salt
peber
Fiskesennep

Lav en opbagt sovs af margarine, mel og mælk. Tilsæt fiskesennep, rørt op i vand efter smag og krydr med salt og peber.
De hårdkogte æg kommes i sovsen og varmes med.
Serveres med rugbrød, smurt med tandsmør, hvis du tør.

VELBEKOMME OG GOD PÅSKE

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.