torsdag

Karbonader

Karbonader eller krebinetter. Ja, hvad hedder det nu.
Her på Fyn, hvor jeg kommer fra, siger vi karbonader, men i København og da vist på Sjælland siger de krebinetter.

I mit barndomshjem, var karbonader lavet af svinekød, hakket 1 gang. Der er også nogle, som anvender halvt svinekød og halvt kalvekød. I min meget gamle kogebog står der karbonader og ingrediensen i disse er angivet som skært kalvekød, der hakkes en gang gennem kødhakkeren.

Ja, det er faktisk temmelig forvirrende og jeg tror ikke vi kommer nærmere en opklaring men jeg bliver nu ved med, at kalde karbonader for karbonader og sådanne er i min verden lavet af skært svinekød, hakket 1 gang.



KARBONADER

svinekød, hakket 1 gang
1 æg, sammenpisket
rasp
salt
mgr.

Form det hakkede svinekød på et brædt til karbonader. Dyp dem i det sammenpiskede æg og vend dem i rasp, tilsat lidt salt.
Steges brune på panden.

Serveres med stuvede grønærter og kartofler, aspargessovs og kartofler eller kog panden af med lidt vand og tilsæt fløde og kulør. Jævn sovsen med meljævning og smag til med salt.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.