onsdag

Kold Bouillon

Kold bouillon, som er en kold suppe lyder måske mærkeligt midt i sommervarmen, men kold bouillon, serveret iskoldt i bouillonkopper med flutes til er faktisk dejlig mad på en varm sommerdag, hvor man ikke har lyst til noget særligt.


Bouillon er god at have i fryseren og er mest oplagt, at koge på køligere dage. Så derfor gå om bord i projektet på en evt. regnvejrsdag.

KOLD BOUILLON

1 svineskank
1,5 L koldt vand
2 gulerødder
2 porrer
1 selleri
1 bundt persille
1 lille dusk timian

Pil marven ud af svineskanken og sæt skanken over at koge i koldt vand. Når skanken koger, skummes suppen og gulerødder, porrer, selleri, persille og timian tilsættes. Småkog suppen i 3 timer, si den gennem et rent klæde, for at fjerne fedtet og smag til med salt og lidt kulør.
Serveres iskold i bouillonkopper sammen med flutes.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.