tirsdag

Stegte rødspætter

Stegte rødspætter med persillesovs eller smeltet smør hører sommeren til. Diverse restauranter landet over har stegte rødspætter på menuen, men det er da hyggeligt, at gå til fiskemanden efter friskfangede rødspætter og stege dem selv.


Mange steder i landet sælges rødspætter direkte fra fiskerne på havnen.- Både billigt og en oplevelse rigere. Man må i så fald sikre sig, at få rødspætterne flået og renset, hvis ikke man selv skal gå ombord i projektet. Jeg har prøvet det og det gør jeg aldrig mere. Det er faktisk sin sag, at stå med halvlevende rødspætter i vasken, der konstant prøver at komme op af denne.

STEGTE RØDSPÆTTER

Beregn en rødspætte pr. mand

rødspætter, der er flået og renset samt finder klippet af
mel
rasp
salt
smør eller mgr. til stegning

Skyl og tør de rensede rødspætter godt. Vend dem først i mel, derefter i rasp, tilsat lidt salt. Steg rødspætterne i rigeligt brusende smør på panden. Ca. 5 minutter på hver side.
Pas på, at der er rigeligt fedtstof på panden, da de ellers hænger i og mister paneringen.
Lav samtidig med en god persillesovs til eller server smeltet smør og citronbåde som tilbehør. - Og selvfølgelig nye kartofler.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.