fredag

Rejecocktail

Rejecocktail med en lun flütes til, glider altid ned, - enten som forret eller som vi her i huset af og til gør, spiser den en aften, vi har lyst til noget særligt. - Og så er rejecocktail lynhurtig at lave, bare vi har ingredienserne i huset. Undskyldningen kunne også sagtens være den, at vi vil dele en flaske kold hvidvin. Der er mange gode grunde til et gensyn med den gode damle rejecocktail.


Utallige måder og kombinationer fremtryller en rejecocktail. Jeg bruger ikke nogen egentlig opskrift, men nogenlunde som nedenstående til 4 personer :

REJECOCKTAIL

300 g store pilede rejer
1 lille ds. aspargessnitter med hoved (halvdelen)
1  hovedsalat, strimlet


dressing

3 dl creme fraiche
1 1/2 dl mayonnaise
lille ds. tomatpure (halvdelen)
1 tsk  citronsaft
salt
sukker

Stil asparges til afdrypning i en sigte og start så med sovsen. Bland creme fraiche og mayonnaise, tilsæt 2 gode spsk. tomatpure og citronsaft. Rør tingene godt sammen og smag til med tomatpure, salt og sukker.
Start med strimlet salat i bunden af 4 glas, så noget dressing, asparges og rejer. Igen strimlet salat o.s.v. til tingene er brugt op. Slut med lidt dressing og pynt med rejer og asparges.

En god flütes, lunet i ovnen og en flaske kold hvidvin fuldender en rejecocktail.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.