Kaptajn Vom fra Roms Gækkeboller

Kaptajn Vom fra Roms Gækkeboller må I ha' opskriften på, selvom Kaptajn Vom fra Roms Gækkeboller ikke har spor med 50erne at skaffe.
Påsken står for døren, derfor denne påskeopskrift, som ifølge Dragør Nyt fra denne uge, stammer fra den godmodige Kaptajn Vom fra Rom, der for snart mange år siden havde haft en voldsom lyst til at drille sine vejrbidte matroser, der var helt mørbankede og humørforladte af at sejle på de oprørske verdenshave.
Kaptajn Vom siges, at have tilbragt en lang nat i skibskøkkenet, hvor han eksperimenterede sig frem til opskriften på nøjagtig disse gækkeboller, der få dage senere fik hans matroser til grinende at løbe rundt på dækket og drille hinanden, så de fuldstændig glemte skumsprøjtet på bølgetoppene og den tudende vind.

Er man i gækkehumør kan man bage en portion af Kaptajn Vom fra Roms gækkeboller. Nyd et par stykker af slagsen med iskold smør og en kop god te.
Grib derefter saksen og oplev, hvordan saksen danser igennem papiret og sikrer dig den fineste produktion af hjemmeklippede gækkebreve til familie og venner. husk at fastgøre en lille vintergæk, inden brevet lægges godt til rette i kuverten, ledsaget af et lille rim, f.eks. :
"Digtet i Korsør af 25 køer, skrevet i Rom af kartajn Vom, gæt så hvorfra brevet kom.

kilde : Dragør Nyt

KAPTAJN VOM FRA ROMS GÆKKEBOLLER

10-12 stk.
120 g smør
2 dl mælk
50 g gær
1/4 tsk. salt
3 spsk. sukker
2 æggeblommer
7-8 dl hvedemel
evt. en håndfuld rosiner
1 sammenpisket æg til pensling

Smelt smørret og bland det med mælken. Rør gæren ud heri og tilsæt salt og sukker, æggeblommer, mel og evt. rosiner. Ælt dejen godt til den er smidig. Stil dejen til hævning i en skål i en lun vindueskarm, tildækket af et fugtigt viskestykke i ca. 30 minutter. Form dejen til boller og anbring dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad bollerne efterhæve i yderligere 20 minutter under et fugtigt viskestykke. Pensl bollerne med æg og bag dem ved 200 grader i ca. 10-15 minutter.

Opskriften er fra Pernille Sif Orellanas kommende bagværksbog "Greven, kammerjunkeren og den dragende citronmåne", der udkommer primo oktober 2110 på forlaget Gyldendal.

God påske her fra Dragør !

Gammeldags Brødbudding

Gammeldags brødbudding, som Kirsten Hüttemeir foretrak den dengang midt i 50erne.
Opskriften er beregnet til 4 personer.

GAMMELDAGS BRØDBUDDING

125 g gammelt franskbrød
2 1/2 dl mælk eller fløde
75 g smør eller margarine
rosiner
revet skal af citron
2 spsk. sukker
8-10 hakkede mandler
3 æg

Brødet lægges i blød i mælken eller fløden et øjeblik i en gryde. Margarinen tilsættes og nu "bager" brødet sammen og gryden tages af ilden, hvorefter sukker, rosiner, citronskal og de smuttede, hakkede mandler blandes i. Til sidst, når dejen er gennemkold, røres æggeblommerne i og lige inden buddingen skal i ovnen, blandes de stiftpiskede hvider i. Det hele røres let sammen og hældes i små portionsforme eller i en større form, der er penslet med lidt fedtstof.
Bager i ovnen ved 225 grader i 40 minutter.
Serveres lige fra ovnen ind på bordet og hertil gives æggemælk eller rød frugtsovs.

Tips : I stedet for citronskal og rosiner kan der kommes kakao og lidt kanel i dejen.

Denne er god efter påske, når vi har spist gode sager, flere dage i træk.

Påskekage

Påskekage skal det ikke mangle opskrift på her i nogenlunde god tid før påske. Vi tager en påskekage, som Kirsten Hüttemeir gav opskrift på midt i 50erne. Den lyder godt og jeg kunne ligefrem tænke mig at prøve den, selvom jeg er udrejst i påsken.

Kirsten Hüttemeir siger selv, at kagen er klar til hurtig udrykning, hvad enten man er hjemme eller familien er taget på landet. Ak ja, - det var dengang københavnerne tog op på landet.

PÅSKEKAGEN FRA SKOVHYTTEN

4 æg
175 g sukker
1 strøget tskf. bagepulver
50 g hvedemel
50 g kartoffelmel

Glasur
150 g florsukker
2 store spsk. cacao
lidt kogende vand

Pynt
små påskeæg

Pisk æggene med sukker over en gryde kogende vand. Når æggemassen er tyk, tages den bort fra varmen. Et lille øjeblik efter tilsættes mel og bagepulver og det hele røres meget forsigtig sammen. Dejen fyldes i en raspstrøet randform og bager ved 200-220 grader i 25-50 minutter.
Kagen vendes og når den er kold, pensles glasuren på. Gemmes i kagekassen og kan hurtigt pyntes med de små konfektæg, der lægges udenom og i midten. Hertil også flødeskum, der serveres for sig.

VELBEKOMME OG GOD PÅSKE

Skidne æg

Skidne æg stod altid på påskens frokostbord i morfar og mormors hjem. I den anledning måtte onkels kanonkugle rekvireres, thi til skidne æg hører sennepssovs.
Samme kanonkugle var en svær sag og jeg formoder ikke, at moster har transporteret den i håndtasken.

Iøvrigt et ejendommeligt navn, skidne æg. Navnet refererer til påskelørdag, kaldet skidenlørdag på grund af den manglende rengøring de to foregående helligdage.

Skidne æg, er en nem ret, som jeg da såmænd også har lavet på andre tider af året.

SKIDNE ÆG

hårdkogte æg, beregn 1-2 æg til hver
mgr.
mel
mælk
salt
peber
Fiskesennep

Lav en opbagt sovs af margarine, mel og mælk. Tilsæt fiskesennep, rørt op i vand efter smag og krydr med salt og peber.
De hårdkogte æg kommes i sovsen og varmes med.
Serveres med rugbrød, smurt med tandsmør, hvis du tør.

VELBEKOMME OG GOD PÅSKE

Karbonader

Karbonader eller krebinetter. Ja, hvad hedder det nu.
Her på Fyn, hvor jeg kommer fra, siger vi karbonader, men i København og da vist på Sjælland siger de krebinetter.

I mit barndomshjem, var karbonader lavet af svinekød, hakket 1 gang. Der er også nogle, som anvender halvt svinekød og halvt kalvekød. I min meget gamle kogebog står der karbonader og ingrediensen i disse er angivet som skært kalvekød, der hakkes en gang gennem kødhakkeren.

Ja, det er faktisk temmelig forvirrende og jeg tror ikke vi kommer nærmere en opklaring men jeg bliver nu ved med, at kalde karbonader for karbonader og sådanne er i min verden lavet af skært svinekød, hakket 1 gang.

KARBONADER

svinekød, hakket 1 gang
1 æg, sammenpisket
rasp
salt
mgr.

Form det hakkede svinekød på et brædt til karbonader. Dyp dem i det sammenpiskede æg og vend dem i rasp, tilsat lidt salt.
Steges brune på panden.

Serveres med stuvede grønærter og kartofler, aspargessovs og kartofler eller kog panden af med lidt vand og tilsæt fløde og kulør. Jævn sovsen med meljævning og smag til med salt.

VELBEKOMME

Rødmende jomfru

Rødmende jomfru med æggesovs eller som det også så smukt hedder, jævnet mælk eller bare cremesovs. Ja, kært barn har mange navne. Her holder vi os til cremesovs.
Rødmende jomfru er en gammel dessert, velsmagende, hurtig at lave og billig at fremstille. Så er det røde skum festligt, at se på og vil med fordel kunne serveres til f.eks. børnefødselsdag eller i anden sammenhæng til børn.

Iøvrigt en dessert børnene selv kan være med til at lave.

RØDMENDE JOMFRU

1 æggehvide
2 1/2 dl rød frugtsaft
sukker efter smag
gelatine (husblas)
rød frugtfarve

Pisk æggehvide, saft og evt. sukker i 20 minutter og tilsæt den opløste gelatine og frugtfarven.
Pisk atter til det er et stift skum.

Serveres med cremesovs

CREMESOVS

3 dl mælk
1 æg eller 2 æggeblommer
1 spsk. sukker
vanille

Pisk æg og sukker godt sammen. Ophed mælken og hæld den i æggesnapsen. Hæld det hele i gryden og bring det til kogepunktet under piskning.
Afkøles og røres nogle gange for ikke den skal trække skind.

Server desserten i nogle spændende glas.

FØLG MED I  :   DENGANG I 50 ERNE HER

Kage på tråd

Kage på tråd er en morsom gammel ting fra Sydfyn. Jeg har fundet den iblandt gamle fynske egnsretter uden dog selv, at have prøvet den.

kage på tråd

rosiner
mandler
æbler
1/4 kg hvedemel ( 250g )
en god håndfuld sukker
1/4 L afklaret smør
2 æg
øl

På en grov tråd trækkes afvekslende : Skyllede rosiner, skoldede mandler og små stykker æble. Når ca. en kvart tråd er betrukket (dog således, at der er et godt stykke tråd tilovers i begge ender, hvor man holder), dyppes de i følgende dej :
Mel og sukker udrørt med knap 1/4 L afklaret smør og 2 æg (æggene kommer i før smørret) og så meget tyndt øl, at dejen bliver som til pandekager. Koges i klaret fedt, tråden trækkes ud og de serveres meget varme.

Klaret smør er smør der har været varmet op og vallen er fjernet.

Sådan nogle kagesnore med kage på tråd må kunne bruges i en morsom sammenhæng
Mon ikke også æble kan byttes ud med anden frugt ?

Tilberedning af kartofler

Tilberedning af kartofler kan foregå på mange måder. Her en lille guide til forskellige måder at tilberede kartofler på fra 50 erne. Tildels stadig aktuelt den dag i dag, men også kun til dels. Nye metoder for tilberedning af kartofler ser med mellemrum dagens lys.
F.eks er bagekartofler i dag allernemmest og hurtigst at tilberede i mikroovn.

                                 

1. Pillekartofler - Ikke for store kartofler med skræld sættes over i vand, tilsat salt, der lige akkurat dækker. Kogetiden vil afhængig af størrelse være fra 15-20 minutter. På denne måde går kun ganske lidt af næringsværdien til spilde.
2. Skrællekartofler - Noget større kartofler skrælles og skæres over, om nødvendigt. Koges i vand, tilsat salt, der lige dækker 15-20 minutter. Her mistes en del næringsstoffer til kogevandet.
3. Dampede kartofler. Denne måde er god til kartofler, der nemt vil koge ud. Kog kartoflerne enten som pillekartofler eller som skrællekartofler i 10 -15 minutter. Hæld kogevandet fra og damp dem i gryden. Pak gryden ind i avispapir og lad den stå sådan i ca. 30-45 minutter.
4. Bagte kartofler. Det er store melede kartofler, der vasket og uskrællet lægges på en plade og sættes i ovnen ved 250 grader i 3/4-1 time til de er møre. Vendes undervejs hvert kvarter.
5. Kartoffelsne. Kogte, skrællede kartofler presses gennem en kartoffelknuser. Anbefalingen lyder på, at kartoffelsne er ideelt til børn og gamle folk, der har ondt ved at tygge kartofler. Forøvrigt bør sneen spises med koldt smør.
6. Kartoffelmos. Kog store melede, skrællede kartofler i vand uden salt. Knus dem til mos med en kartoffelknuser og spæd op med varm mælk, en stor smørklat og salt efter smag. Mosen piskes meget grundig igennem.

Mørbrad i fad

Mørbrad i fad er en forholdsvis nem og lækker ret, som kan laves i forvejen og stilles i ovnen blot 15 minutter før brug og så er mørbrad i fad lige velegnet i familien f.eks. fredag eller lørdag aften og som gæstemad. Med godt tilbehør i form af en salat og flütes og gerne et glas koldt hvidvin, er denne ret lige så aktuel i vore dage, som den var i min barndom.
Der er ofte gode tilbud på mørbrad, men se til at kødet er af dansk oprindelse.
I min barndom var mørbrad en decideret luksusspise, som ikke var alle forundt.

MØRBRAD I FAD

Mængden af mørbrad afhænger af antal personer og må blive et skøn. Ligeledes m.h.t. hvor meget fyld, der ønskes på.

svinemørbrad
løg i skiver
champignon, renset og halveret
cocktailpølser
bacon
mel
salt, peber
mgr. til stegning
smør til fordeling over bøfferne

Grøn salat
flütes

Man kan vælge, at komme en dåse flåede tomater i fadet, om ønskes.

Skær mørbraden ud i skiver på 2-3 cm tykkelse og bank skiverne let. Vendes i mel, tilsat lidt salt og peber.
Steg mørbradbøfferne et par minutter på hver side og læg dem efterhånden over i et ildfast fad.
Brun løgene og fordel dem over bøfferne. Kom champinoner, bacon og cocktailpølser over. Fordel smørklatter over retten.

Fadet kan nu stå tildækket i køleskabet til retten skal i ovnen 15 minutter før den skal på bordet.

Sæt fadet i ovnen ved 200 grader 15 minutter.

Server en skål grøn salat efter årstiden og en god flütes til mørbrad i fad.

VELBEKOMME

Skal hele molevitten gå lidt stærkt eller kommer der uventede gæster, så sørg for, at have et par svinemørbrad i fryseren samt dåser med champignon, cocktailpølser, evt. flåede tomater på lager. En pakke bacon fylder heller ikke op i køleskabet.

Appelsintrifli

Appelsintrifli var en hyppig dessert hos min mormor og morfar. Frøken Jensens kogebog er behjælpelig med opskriften på trifli, der jo også kan laves af andet end appelsiner, - rå eller kogte frugter.


APPELSINTRIFLI

4 - 5 store makroner
3 - 4 spsk. sherry eller madeira
2 appelsiner
1 spsk. sukker
2 æg
2 spsk. sukker
2 spsk. maizena
4 dl mælk
korn af 1/2 stang vanille
1 dl piskefløde

Knus makronerne groft, læg dem i en glasskål og hæld vinen på.
Pil appelsinerne, skær dem i tynde skiver på tværs og læg dem på makronerne.
Pisk æg og sukker godt sammen og tilsæt maizena. Varm mælk og vanille til kogepunktet, pisk lidt af mælken over i æggene og hæld det hele tilbage i gryden. Bring cremen i kog, pisk godt og lad den koge et par minutter.
Afkøl cremen, idet der af og til piskes i den. Hæld den over frugten og pynt med flødeskum.
Lidt flødeskum kan evt. blandes i cremen.

I morgen er det søndag. Måske skal vi prøve med denne dessert. Den er i hvert fald dejlig.

VELBEKOMME

Karrysuppe

Karrysuppe hed den i min barndom og som sådan står den i min gamle kogebog. I vore dage benævnt Mulligatawny, men i bund og grund altså karrysuppe.


Varm karrysuppe er nem mad, hvis man altså står med en god kødsuppe, fiskesuppe eller suppe på fjerkræ. Alt er brugbart.

KARRYSUPPE

1 1/2 L suppe efter eget valg
200 g ris ( koges efter pakkens anvisning )
40 g mgr.
40 g mel

1 revet løg
karry efter smag
2 gulerødder
1 lille selleri
Porre
1 suppevisk ( toppen af selleri + toppen af porrerne + persille, kommes i net eller lignende )

Visk og urter koges møre i suppen. Suppen afbages med mgr. og mel og smages til med løg og karry.
Urterne kommes på suppen. De kogte løse ris kommes i bunden af terrinen.

Server et godt brød til.

VELBEKOMME

Stegte småtorsk

Stegte småtorsk eller torskehaler fra store torsk er slet ikke så ringe endda og der er da også flere delikate måder at servere stegte småtorsk på, med hensyn til tilbehør.


Jeg husker stegte småtorsk serveret med stuvede kartofler og lidt smørsovs over. Nok ikke mange af i dag kan lokkes til den model, på grund af det høje kalorieindhold, men det smager nu godt.

Så er der måske større afsætning på servering i karrysovs med ris. Det kan lyde mærkeligt med ris til stegt fisk. Jeg har prøvet det og det smager fortrinligt.


STEGTE SMÅTORSK

småtorsk eller torskehaler. Mængden afhænger af sultne munde
mel
salt
rasp
mgr. til stegning

Rens og tør fisken omhyggeligt i et klæde. Vend den først i mel, herefter i rasp med lidt salt i.
Steges på panden til den er sprød og gennemstegt.

Lav nu en karrysovs af mælk og kog løse ris til.

VELBEKOMME

Jævning af sovs og supper

Jævning af sovs og supper kan gøres på mange måder. I min barndom var det meget almindeligt, at lave en fed opbagning, også kaldet en hvid opbagning eller opbagt sovs, af mgr., mel og væske.
Den metode var god og sovsen kom ikke så nemt til at smage af mel, men til gængæld fik man en hel del flere kalorier på den måde. Det krævede og kræver et godt håndværk, at kunne opbage en sovs uden klumper.




Jævning af sovs og supper kan gøres på mange måder såsom :

1. Meljævning - består af mel og væske, rørt eller rystet sammen i en meljævner
2. Smørbolle - lige dele mel og margarine gnides sammen til en smørbolle. Smørbollen lægges i kogende væske, hvor den koger ud under god omrøring. Koges godt igennem.
3. Smørbollejævning - mel og smeltet margarine gnides sammen og spædes op med varm væske til konsistensen er tynd. Jævningen sættes på og det hele koges godt igennem ca. 15 minutter.
4. Fed afbagning - margarine smeltes i en gryde, melet kommes i og det bages godt sammen til en smørbolle lignende ting. Spæd med den varme eller kolde væske, samtidig med, der røres godt imellem hver gang, der tilsættes væske.
5. Mager afbagning - jævning rørs af mel og kold væske. Tilsæt lidt margarine og rør uafbrudt til jævningen er blank og slipper gryden.

Mængde af mel, margarine og væske er individuelt, alt efter opskriften på den sovs eller suppe, jævningen skal bruges i.

I vore dage, er der nok ikke så mange, der bruger opbagning som jævning af sovs og supper på grund af de ekstra kalorier, men vi kommer altså ikke uden om, at en opbagt sovs da smager meget bedre end en meljævnet sovs. Personligt bager jeg kun sovs op til jul og ved visse lejligheder. Netop på grund af kalorieindholdet.

En almindelig meljævning eller en jævning rørt af maizenamel og vand er såmænd også brugbar. Blot har meljævning en tendens til at give sovsen smag af mel. Det kan i nogen grad afhjælpes ved at koge den ekstra godt igennem. Jævning med maizenamel får sovsen til at virke lidt gennemsigtig, hvilket ikke altid er hensigtsmæssig.

Paneret Flæsk

Paneret flæsk er måske ikke det sundeste, men lejlighedsvis går det vel an.
I barndommen blev paneret flæsk serveret sammen med stuvede bønner og kartofler.

Jeg husker, at vi fik røget paneret flæsk. Det må tilskrives, at søstrene Petersen, der som regel lavede vores middage, var fra Sønderjylland. Her er det åbenbart skik med røget flæsk til retten.
- Nå, men det smagte nu glimrende.


PANERET FLÆSK

500 g stribet flæsk i skiver (røget eller ikke røget)
æg
rasp
lidt salt
mgr.

Pisk ægget ud i en dyb tallerken. Dyp flæskeskiverne heri og vend i rasp, tilsat salt. Sørg for, at skiverne er godt dækket. Steg flæsket i rigeligt mgr. til det er brunt og sprødt på begge sider.

Serveres med stuvede bønner og kartofler.
Passer også fint til persillesovs.

VELBEKOMME

Stuvede bønner

Stuvede bønner er nem middagsmad, når det skal gå lidt stærkt. Frosne bønner, kogt og skåret i længder på 5 centimeter, smager af mest, men jeg kan godt nøjes med bønner på dåse og har da også jævnligt betjent mig af det.

STUVEDE BØNNER

1-2 dåser bønner (smid ikke vandet væk)
mælk
mgr.
salt
peber

Frosne bønner koges efter anvisning på posen. Skæres i ensartede stykker af ca. 5 cm. Smid ikke kogevandet væk ! Det skal bruges i opbagningen.
Eller :
Bønner fra dåse skæres i længder af 5 cm.

Lav en hvid opbagning af mgr. og mel. Bag op med lige dele mælk og vandet fra bønnerne. Kom bønnerne i og varm godt igennem. Smag til med salt og peber.

I barndommen blev der altid serveret paneret flæsk til stuvede bønner, men meget andet passer godt til. Bl.a frikadeller og kødrand. Kogte kartofler spises til.

VELBEKOMME

Gammeldags paneret flæsk tager vi i morgen

Stegte Ben

Stegte ben var dengang i halvtredserne jævnligt på menuen. Stegte ben smagte utrolig godt, men sikke et griseri, når vi sad fedtet ind ved bordet. Det var nødvendigt med skylleskåle og et lille rent håndklæde til hver ........ så fandt vi endda hurtigt vejen til badeværelset for vand og sæbe var et nødvendigt værn mod fedtede fingre over hele huset. Min mor var ihvertfald ikke rolig, før der var vasket hænder godt og grundigt.

Jeg har selv som voksen serveret stegte ben til familien og episoden som alle nok husker, udspandt sig den sommer, vi sad i haven og spiste stegte ben.
Der var stilhed ved bordet. Hver især var vi optaget af gnavebenene. Pludselig lyder det resolut og bramfri fra sønnen, som dengang var omkring 5-6 år gammel : " Hold kæft, hvor vi gnaver." Den sætning har siden udløst almindelig latter.

Nu til stegte ben på rigtig gammeldags vis ...............

STEGTE BEN I OVNEN

Stegte ben kan med stor fordel tilberedes i ovnen, hvis der er mange ben.
Benene gnides med lidt salt og lægges i bradepande. Sættes i ovnen ved 250 grader og brunes et kvarter. Skru så ned til 200 grader og hæld vand i bradepanden, så det står ca. 1 cm op. Steg færdig i ovenen ca. 60-80 minutter. De skal være godt brune og godt møre.
Sovsen samme procedure som nedenstående.

STEGTE BEN I GRYDE

Nøgleben eller ribben
Beregn 2-3 ben til hver, afhængig af hvilke ben der vælges. Ribben skal der være flest af.

mgr.
vand, 3-4 dl
salt
meljævning
kulør

Gnid benene med lidt salt og brun dem godt på alle sider i en stegegryde. Hæld vand ved og drys lidt salt over.
Lad benene småsimre under låg ca. en god times tid.
Fisk benene op. Jævn skyen, tilsæt kulør og smag til med salt.

Serveres med kogte kartofler og rødkål. En øl er godt til.

VELBEKOMME

Benløse fugle

Benløse fugle er en dejlig og velsmagende form for gryderet. Helt tilbage til barndommen var den en af favoritterne, når den blev serveret med kartoffelmos og ribsgelé til.

Lad slagteren om at rulle kød og røget spæk til " fuglene ". Ellers fås de i de fleste slagterdiske i supermarkedet.


BENLØSE FUGLE

Til 4 pers. beregnes 2 til hver

8 benløse fugle
2-3 dl vand
2-3 dl fløde
1 tsk. salt
peber
kulør
smør til stegning

Brun de benløse fugle godt på alle sider i en stegegryde. Tilsæt vand, fløde, salt, og kulør og lad fuglene simre under låg i ca. 60 minutter.

Fisk fuglene op og jævn skyen med en meljævning og kog godt igennem. Smag til med salt og peber. Læg fuglene i sovsen og server med kartoffelmos og ribsgele til.

VELBEKOMME

Gratineret porrer

Gratineret porrer med skinke har jeg jævnligt haft på menuen, efter i barndommen at have stiftet bekendskab med retten. Det gode ved gratineret porrer er, at den kan gøres helt færdig, klar til at sætte i ovnen, når den skal bruges.


GRATINERET PORRER

1 kg porrer (ikke for tykke)
salt
peber

ca. 10 skiver røget skinke
100 g smør i småbidder
100 g revet ost

Rens porrerne og skær det grønne fra. Det hvide stykke deles i stykker a ca. 10 cm. Disse koges i letsaltet vand med peber ca. 15 minutter. Drypper af i sigte og rulles ind i skinkeskiverne.
Lægges i smurt ildfast fad med halvdelen af smørret fordelt i småbidder over samt drysses med osten. Fordel resten af smørbidderne over osten.
Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Serveres med små smørstegte pillekartofler til.

VELBEKOMME

Slikporrer

Slikporrer, husker jeg fra barndomshjemmet i halvtredserne, var en frokostret. Slikporrer var jævnligt på menuen og det var da også en lækker ting. I dag kan slikporrer med fordel serveres med kød til og udgøre en selvstændig middagsret, når det skal være lidt let. Måske tykke skiver af kogt røget skinke eller hvad man nu syntes.


SLIKPORRER

Beregn 2 til hver.

Kog den tykke hvide del af porren i letsaltet vand til den er mør. Fisk porrene op og anret dem på et rent hvidt stykke og server straks med rørt smør og rugbrød til.

VELBEKOMME

Prossekage

Prossekage er en gammel fynsk egnsspecialitet. Jeg har ikke selv oplevet den i mit barndomshjem, men besøg ved juletid i Den Fynske Landsby har bragt mine smagsløg i kontakt med denne kage. Den smagte faktisk forbavsende godt og det er vel nok en god måde, at få rigeligt af de sunde havregryn. Det er da også værd at tænke på. Yderligere kan der jo spares lidt på sukkeret.

Oprindelig var prossekage en middagsret i form af en grød med flæskeskiver eller gåsekød ovenpå. Retten blev serveret som nem middagsmad på bagedagen.
Ellers har prossekage været serveret ved højtider og gilder og f.eks ved høstfester.
I årenes løb har den næsten udvikles sig til en dessert, iblandet krydderier og spises med syltetøj, dog mest ved juletid.


PROSSEKAGE

500 g havregryn
1 spsk. kartoffelmel
2 spsk. sukker
1/2 tsk. salt
2 tskf. kardomme
3 æggeblommer
3 æggehvider, stiftpiskede
125 g rosiner
1 sødmælk

Alt røres sammen på nær de stiftpiskede æggehvider, som vendes i tilsidst.

Bages i stor form ved 170 grader ca. 1 - 11/2 time. Prik i den med en strikkepind.

Når kagen er kold, skæres den i skiver og brunes på panden i smør.
Serveres med æblemos eller anden frugtmos, sirup eller sukker og kanel.

VELBEKOMME