Gneden flæskesteg er en gammel, anderledes måde, at servere flæskesteg på efter opskrift fra 1951. Med den megen flæskemad, vi danskere sætter til livs i den kommende tid, er gneden flæskesteg, serveret med en bagt kartoffel og en skål grøn salat, pludselig helt på højde med tidens trent om at spise grønt og fornuftigt.
Hvordan man tidligere spiste denne ret, vil være ren gætteværk, idet der kun er noteret, at skyen ikke skal jævnes.
GNEDEN FLÆSKESTEG
1 stk. svinekam, ribbensteg eller nakkekam uden svær
hvidløgscreme
nogle fed hvidløg, dampet møre i smør
lidt smør
bechamelsovs
lige dele mgr. og mel
mælk eller fløde
lidt salt
lidt kommen
lidt vand
Lav en rimelig tyk opbagning af mgr., mel og mælk. Tilsæt hvidløgene og kog godt igennem. Gnid saucen gennem en sigte, tilsæt lidt frisk smør og smag til med lidt salt.
Køl saucen lidt af og gnid stegen godt med den. Drys lidt kommen på (kan dog udelades).
Hæld 1 dl vand i bradepanden og sørg for undervejs, at der lige er lidt vand i bunden af bradepanden.
Steges i ovnen ved ca. 180-200 grader til stegen er mør.
Lad stegen stå og samle sig 15-20 minutter og server gneden flæskesteg i skiver med bagte kartofler, evt. flütes og en skål grøn salat til.
VELBEKOMME
tirsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvordan er den 'gneden', det fremgår ikke af opskriften?
SvarSletDu smører blot stegen ind i den ret tykke sauce.
SvarSletM.v.h.
Mormor