fredag

Avignon-Koteletter

Avignon-koteletter, serveret med fløde agurker blev lanceret af mesterkokken Rich. Oest Larsen sidst i 50erne. Kokken var fransk inspireret og mente derfor godt, man kunne stuve agurker, som i Frankrig var en helt almindelig ting.
Avignon-koteletter spises uden kartofler til, thi hele ideen er, at der ikke altid behøves kartofler til, som nu her erstattet af flødeagurker.

Forøvrigt en meget spændende måde, at servere en salatagurk på i en varm ret, når kartoflerne skal erstattes og så er der en lethed over retten, som gør den velegnet en varm sommerdag i haven eller på altanen.

Der er desværre ikke angivet mål og vægt på denne dejlige opskrift, hvorfor opfordres til at fremstille retten efter behov og på slump. Der er heller ikke så meget at gå fejl af, hvis man er vant til at lave mad.


AVIGNON-KOTELETTER

Koteletter
salt
mel
æg
rasp
mgr.
masser af snittede løg
2 snittede tomater

salatagurker
fløde
mgr.
salt
hvid peber

Bank koteletterne flade, men ikke for meget. Drys med salt, vend i mel, dyp i æg og vend i rasp. Smelt en stor klump mgr. på panden og lad den bruse af. Steg koteletterne 4-5 minutter på hver side. Snit masser af løg og steg dem gyldne i mgr. sammen med tomatsnitterne. Læg blandingen over koteletterne på et fad.

Skær nogle lange, slanke salatagurker i tykke skiver, kom dem i en gryde og dæk med en god fløde. Kog dem møre i ca. 10 minutter. Tag dem op med en hulske, kog fløden ind til den jævner lidt og pisk en god klump mgr. i. Kom agurkerne i lige før serveringen. Smag til med salt og hvid peber.

Avignon-koteletter med flødeagurker til fortjener et godt glas vin.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.