lørdag

Syltede Morbær

Syltede morbær, er ikke det, der er mest af på syltehylderne nu til dags. Da jeg imidlertid i øjeblikket sidder  på Bornholm med de mange morbærtræer og skriver, går tankerne om syltede morbær igen til fru Constantin. Opskriften er den originale fra 1906.


SYLTEDE MORBÆR

morbær
sukker
vand

û =  pund
pægl = 1/4 liter

Bærrene klippes og de dårlige tages fra. Man bruger 1û sukker til 1 û bær. Det halve sukker koges med vand (1/2 pægl (125 ml) til 1 û sukker) til en sirup, der lunken hældes over bærrene. Næste dag hældes saften fra, koges med det øvrige sukker til en jævn sirup, der hældes lunken over bærrene. Den 3. dag sættes bær og saft over ilden, opvarmes til kogepunktet, koger 1 minut, da samles bærrene op i opvarmede krukker, der tildækkes og holdes varme. Saften koges til den er jævn og hældes da varm over bærrene, som straks tilbindes. På denne måde bliver bærrene blødere, end dersom de kom i den kogende sukkersirup.

spise og rejse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.