Karri fiskesuppe, tilberedt fra bunden efter denne over 70 år gamle opskrift, spises med løse ris til. Egentlig syntes jeg et stykke godt brød passer sig lige så godt til karri fiskesuppe.
Opskriften er gengivet ordret efter originalopskriften, heraf stavemåden på karry.
KARRI FISKESUPPE
1 1/2 liter fiskesuppe
1/2 selleri
2 gulerødder
2-3 porrer
afbagning
40 g smør
40 g mel
1 løg, revet
1 strøget tsk. karri
1 dl mælk
salt
80 g ris
kogning af fiskesuppe til 4 personer
Til fiskesuppe kan enten benyttes det vand, der er kogt fisk i eller man kan koge et fiskehoved uden skind sammen med fiskeben. Suppen skal koge ca. 1/2 time, da skummes den og sies før de rensede rødder og visk, 2 gulerødder, 2 porrer, 2 løg, 1 persillerod eller 1/2 selleri tilsættes. Suppen koger over svag varme til rødderne er møre - ca. 1 time.
Fiskesuppe må helst anvendes samme dag den er kogt eller i hvert fald dagen efter.
Smørret smeltes og det revne løg dampes deri. Karri og mel tilsættes og fiskesuppen spædes i lidt efter lidt, hvorefter den koger i 10 minutter før mælken tilsættes. Suppen får et opkog med den. Smag til med salt, men ikke for meget og evt. mere karri.
Karri fiskesuppe serveres med løse ris, evt. et godt stykke brød, rå æbler eller småtskårne, syltede asier.
spise og rejse
søndag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.