onsdag

Porre-makrel med tomatjuice

Porre-makrel med tomatjuice, serveret med salat og kartofler er en dejlig fiskeret, lanceret af Kirsten Hüttemeier sidst i 50erne. Ved fremstilling af porre-makrel med tomatjuice er det dog mest hensigtmæssig at købe makrelfileter hos fiskemanden frem for at rense og filettere makrellerne selv.


PORRE-MAKREL MED TOMATJUICE

4 stk. makrel
6 porrer
salt
peber
smørklatter
saften af 1/2 citron
3-4 dl tomatjuice

Makrellerne skæres helt op, renses for rygben og sideben, hvis man vælger at købe makrellerne hele. Indvendig drysses fisken med salt, peber og gerne paprika. Porrerne renses, skæres i mindre stykker og lægges sammen med fisken i et ildfast fad. Salt, peber og smørklatter fordeles over, citronsaft og tomatjuice hældes på og fadet dækkes med aluminiumsfolie, der lukkes til som et låg. Med en gaffel prikkes enkelte huller i papiret. Fadet sættes i ovnen ved 225 grader i 40 minutter.

Servér porre-makrel med tomatjuice med salat og klippet persille sammen med nye kartofler.

VELBEKOMME

spise og rejse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.