mandag

Tarvelige Blommer

Tarvelige blommer til sødsuppe og kompot, fører os tilbage til fru Constantin i 1906. Hun skrev ugentlig om husholdning og madlavning først i 1900tallet. Der var noget for alle og enhver udover tarvelige blommer.
Unge og uerfarne fik herigennem omhyggelig vejledning, den erfarne fik nye råd og metoder.

Fru Constantin håbede med sine mange personlige erfaringer, at den unge husmoder og pige, der ikke havde lært husholdning, kunne modtage det, som ældre og erfarne havde at sige den unge. Omvendt kunne den ældre husmoder lære om alt det nye og gode.

Opskriften er den originale, hvorfor mål og vægt fra tiden.

1 skæppe = 1/8 tønde  1 tønde = 139 liter
1 pot = 1 liter


TARVELIGE BLOMMER

Blommerne skylles godt, prikkes med en gaffel, kommes i en krukke. Til 1/2 skæppe blommer 5 û strøsukker, 2 potter kogende vand. Vandet skal stå over blommerne og henstå med dem natten over. De tildækkes med et klæde. De tages da op, 1/2 pot af vandet søttes på ilden med 10 kv. hel kanel og det halve sukker. Heri koges blommerne, lidt ad gangen, kun nogle minutter. De må ikke gå itu. Saften koges op 2 gange senere og hældes varm over blommerne.
Sveskeblommer er bedst, men andre, ikke overmodne blå blommer kan bruges.
Disse blommer er ikke meget sure. Det vand, der stod over dem, som ikke benuttes, kan bruges til sødsuppe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.