onsdag

Italiensk Aspargespie

Italiensk aspargespie, lavet med ostedej, pyntet med tykke, kogte asparges, oliven eller skinkestrimler og serveret med frosset kryddersmør, er sidst i 50erne, godt inde i aspargessæsonen et forslag fra Kirsten Hüttemeier. Italiensk aspargespie er lige velegnet som frokostret og som en lettere natmadsanretning med et glas øl eller hvidvin til.


Opskriften er beregnet til 6 personer

ITALIENSK ASPARGESPIE

ostedej
300 g mel
300 g smør eller mgr.
300 g revet, mild ost
lidt paprika

pynt
tykke, kogte asparges
oliven eller skinkestrimler
salatblade
radiseskiver

kryddersmør
smør
forskellige krydderier

Til dejen hakkes smørret ud i melet, osten og 1/2 tsk. paprika tilsættes, hvorefter dejen æltes hurtigt sammen og lægges koldt, evt. i et par dage.
Dejen rulles ud til en firkant ikke for tynd og skæres lige af. Lægges på en smurt plade. Tiloversbleven dej rulles ud og afskæres til et bredt bånd, der lægges i kanten af dejbunden. Båndet pensles med æg eller fløde. Ostedejen bager ved rask varme (250 grader)for ikke at flyde ud de første par minutter, derefter ved 200 grader ialt 12-14 minutter. Flyttes over på en bagerist og afsvales.

Ved serveringen pyntes italiensk aspargespie med godt afdryppede kogte, hele, tykke asparges, oliven eller skinkestrimler, radiser og salatblade.

Servér en god salat til sammen med frosset kryddersmør.

VELBEKOMME

spise og rejse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.