lørdag

Kakaobrødsuppe

Kakaobrødsuppe til den kommende efterårssæson, er god på en våd og blæsende dag. Kakaobrødsuppe kan spises selvstændigt eller den kan gå som dessert i en mindre portion.

Supper ligger ikke ret tungt og slet ikke ret længe, så ganske mange har det sådan med en kødløs dag (suppedag), at lysten eller sulten efter noget mere, evt. en pølse- eller ostemad, senere på aftenen, automatisk melder sig. Så snup bare lidt ekstra til aftenkaffen eller aftenteen.

Opskriften er original fra 1936 og beregnet til 4 personer


KAKAOBRØDSUPPE

300 g rugbrød
1 liter vand
1/2 liter sødmælk
3 spsk. strøget kakao
sukker efter behov
2 dl fløde eller 21 dl piskefløde

Brødet udblødes i vandet, koges og passeres gennem sigte (blendes). Kakaoen, udrørt i lidt af mælken, resten af mælken hældes i brødsuppen og får et opkog. Den udrørte kakao tilsættes og når suppen atter koger, smages den til med sukker.

Kakaobrødsuppe serveres med fløde til eller med en ordentlig klat flødeskum på toppen.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.