Urtefrikadeller eller rodfrikadeller af blandede kogte rødder er en fin måde, at lokke sunde rodfrugter i familien, ifald den nødig spiser noget med rodfrugter.
Efteråret er en kendsgerning og efterår er lig med suppetid. En god rest suppeurter er fantastisk til frikadellerne og så er urtefrikadeller fine til en kødløs dag, som er god at have indimellem.
Opskriften her optrådte midt i 30erne og er såmænd et godt bud på en kødløs middag, evt. serveret med løse ris, smagt til med karry eller tomatpuré.
URTEFRIKADELLER
600 g blandede, kogte rodfrugter, gerne en rest suppeurter
2-3 kogte kartofler
rasp
1 æg
20 g smør
salt
peber
Har man ikke tilfældigvis en portion blandede, kogte suppeurter stående fra 'suppedagene', koges 2 gulerødder, 1/2 selleri, 1 persille- eller pastinakrod, evt. 1 á 2 porrer eller 1 løg. Alt skæres småt og rødderne, sammen med de kogte kartofler køres gennem kødhakkemaskinen.
Urtefarsen røres med æg og rasp i en mængde, at farsen far den rette konsistens. Smages til med salt og peber og steges gyldne i smør på panden.
Servér urtefrikadeller med løse ris, smagt til med karry eller tomatpuré.
Mormors Juleopskrifter
tirsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.