fredag

Stegt Kalvekølle med ingefær

Stegt kalvekølle med ingefær, serveres med kogte kartofler eller brunede kartofler, skysauce og raasalat (grøn salat). Til stegt kalvekølle med ingefær, må køllen nok bestilles forud hos slagteren, men så har man også en virkelig dejlig gammeldags søndagsmiddag, som allerede midt i 30erne så dagens lys.

Opskriften er den originale fra 1936.


STEGT KALVEKØLLE MED INGEFÆR

2 1/2 kg kalvekølle
50 g fersk eller røget spæk
50 g klaret eller smør
4 dl kogende vand
2 tsk. salt
1/2 tsk. st. ingefær

Kødet befries for sener og hinder og gnides med saltet, blandet med ingefær, ombindes med spækskiver og steges i stor stegegryde. Kødet brunes godt på alle sider i det afbrusede smør og vandet hældes ved. Bringes til kogepunktet og småsimrer 1 1/2 time eller 1/2 time på komfuret og 2-3 timer i høkasse.
stegen tages op og skyen jævnes med en ganske lille smule meljævning samt tilsaættes kulør og smages til.

Stegt kalvekølle med ingefær serveres med hvide eller brune kartofler, skysauce og en grøn salat.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.